Cand.mag.psyk, familie- og parterapeut MPF
Par og familieterapi
Styrk jeres relation og find mere glæde og tryghed i parforholdet
Konflikter i parforholdet tærer på energien. Parforholdet kan både være der, hvor vi føler os allermest lykkelige og der, hvor vi kan miste fodfæstet og have følelsen af at miste os selv.
Hvis vi føler os utrygge på den anden, reagerer vi på den ene eller anden måde. Nogen bliver opfarende, mens andre trækker sig væk. Uagtet hvilken måde vi reagerer på, ender vi ofte et mere ensomt sted.
Det er nemt at vinde en diskussion eller konflikt, men det bliver altid på bekostning af det vi længtes mest efter, relationen.
Jeg guider jer til forståelse
Vi er født til at være forbundet, derfor er det smertefuldt og ensomt at klare det selv. Ikke desto mindre er det det, som ofte sker i et parforhold. Vi klarer den selv i stedet for at række ud.
Vi mister kontakten med hinanden. Når kontakten ikke er der, så er vi igang med at passe på os selv, det er bare ikke sådan, det kan se ud for din partner. Når vi trækker os og klarer det selv er det min overbevisning, at der ligger en understrøm af længsel efter kontakt og forbundethed. Det som ofte sker er, at vi gør hinanden forkerte og derved fjerner vi os længere og længere væk fra hinanden.
Jeg hjælper jer med at finde en planke at stå på mens alt andet kan føles rigtig svært. Jeg er altid meget ydmyg i mit arbejde for at forstå, hvad vi bliver ramt af hos vores partner. Jeg hjælper jer med at finde det mønster frem, som trækker jer væk fra hinanden og til en større empatisk forståelse af jer selv og hinanden.
Pris for par- og familieterapi
90 minutter: 1.800 kr.
“Hos Anita bliver man svøbt i omsorg og forståelse. Der er ikke ilt til skam og selvbebrejdelser. Hun har en fin sans for at fornemme, hvor man er mentalt og hun manøvrerer behændigt i det. Om det er med støtte eller udfordringer. Fra første møde skaber hun et trygt rum, hvor der både plads til gråd og grin og hvor man ikke bliver tabt eller efterladt. Til gengæld får man åbnet mange nye døre til forståelse af egen adfærd og historie. Man får bestemt noget at tænke over. Vi er meget glade for vores forløb hos Anita og er sikre på, at der er mange andre med samme oplevelser.”
– Anonym
“Da jeg rejste væk i 2 år med min familie, var jeg så splittet mellem følelsen af glæde over at forfølge min drøm og sorg over, at det ikke føltes “rigtigt”. Jeg var ked af det og kunne ikke lande i alt det nye. Jeg landede først, da jeg satte ord på og tillod mig at give plads til alle følelserne. Anita hjalp mig med denne proces og jeg tillod mig derefter at være nysgerrig på mine egne til tider modsatrettede følelser.”
– Cille Rosentoft
“Som mor til en tre-årig dreng, havde jeg mange følelser og tanker om min rolle og hvordan jeg håndterede den. Anita har hjulpet mig med at få afdækket uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre, og til at finde vej til min måde at være mor på. Anita er meget lyttende og empatisk, og det har føltes trygt at gå i et forløb hos hende.”
- Anonym
“Vi landede i Danmark med et barn på 2 år og et spædbarn på 2 mdr. Vi forsøgte at lande praktisk og mentalt. Det var hårdt. Vi skulle både rumme dårlig samvittighed overfor børnene, konflikter mellem os forældre, kampen med at finde vores plads blandt venner og familie og melde os ind i landet igen. Vi fik begge konstateret en fødselsdepression. Men efterfølgende tænker jeg, at det ‘bare’ var flytte-stress i ekstrem grad. Vi kunne virkelig godt have brugt rådgivning fra en som dig og på den måde have forstået os selv bedre.”
– Louise Lund
Kom i gang i dag
Kontakt mig i dag og kom i gang med at styrke relationen i jeres parforhold.